Finn Nørbygård
FINN NØRBYGAARD
Finn Nørbygaard har gennem snart 3 årtier med sin markante, tørre, jyske stil vundet danskernes hjerter – på begge sider af sundet! Bag den godmodige facade gemmer sig nemlig i satirisk talent i verdensklasse og en arbejdsnarkoman, der ikke sparer hverken sig selv eller sine kolleger når et nyt show, en ny film eller en ny serie af tv programmer skal færdiggøres. Når det kommer til stykket er Finn en mand af mange facetter: en overraskende god sanger, en fantastisk imitator og en komiker der på sin helt egen måde rammer den danske mentalitet så der sjældent tøves med de helt store sammenligninger.
Om Finn Nørbygaard:
Der skulle gå 7 år som skolelærer, før Finn Nørbygaard turde springe ud i det, han allerhelst ville: nemlig være komiker. Men som sindig vestjyden Finn Nørbygaard er opvokset i Esbjerg) blev beslutningen ikke truffet fra den ene dag til den anden.
Selv om Finn Nørbygaard i starten af 80`erne gjorde en del cafeer i midtbyen af Århus usikre ved nogle stand-up comidian shows, var det først ved mødet med Jacob Haugaard i efteråret 84, at tingene rigtig tog fart. Sammen blev de sat til at krydre nyhedsudsendelserne på Østjyllands Radio – og dermed var “buskontrollørerne” dannet, og da de først blev faste indslag i TV-programmet “Lørdagskanalen” var gennembruddet en realitet. TV gennembruddet blev fulgt op af mere TV og radio, de lavede sammen en del OBS`er og børneprogrammer.
Siden blev kontrolløruniformerne skiftet ud med hjemmeværnsuniformer, og ledvogteruniformer, samt – ikke mindst – detektivpåklædning. Sidstnævnte kunne dog kun ses på det store biograflærred, hvor Jydekompagniet 1 og 3 blev store publikumssucceser. Nævnes skal det det da også, at de inden de i bedst forståelse skiltes i denne omgang, nåede at indspille en del små reklamespots for et sodavandsmærke, hvor specielt Finn Nørbygaard har meget svært ved at udtale produktet.
I begyndelsen af 90’erne fik Finn Nørbygaard sit sologennembrud på TV i 3 lørdagsprogrammer hos Hans-Otto Bisgård med bookeren Karl Einar, som underholdt sig med navne som Steffen Brandt, Thomas Helmig og Hanne Boel – og vel at mærke på sin helt egen facon. Karl Einar “genopstod” som sportsjournalist for TV-2 sporten under Ol i Barcelona. Finn Nørbygaard skrev i 1992 musicalen BIZ , som også blev vist i DR-TV samt valgt som DR-TV`s bidrag til Montreux.
Over to omgange kørte Jette Torp og Finn Nørbygaard landsturneen “Musik og Fis” blev med i alt 170 jobs den længste turne i Danmark nogensinde. I mellemtiden havde Finn Nørbygaard premiere “Mig og Elvis”- et soloshow med hjælp fra en elg og 5 musikere. Turneen varede nøjagtig et år. Senere tog Finn Nørbygaards karriere en helt ny retning. Med inspiration fra Dave Allans TV-shows fra 7o`erne producerede han sammen med Skandinavisk Filmkompagni 12 udsendelser med titlen “Finn`sk Fjernsyn”. Udsendelserne blev en succes – og med omkring 1 million seere pr. udsendelse bestilte TV2 samme år yderligere 16 udsendelser.
Alderen og barske private oplevelser har modnet Finn Nørbygaard – man siger jo, alting, ligesom vinen, bliver bedre med årene, hvilket bestemt gælder for Finn.
Finn Nørbygaard kan man ikke gå fejl af, hvis man vil have kvalitetsunderholdning. Når Finn tager hul på showet, og hans jyske charme rigtigt skinner igennem, glemmer publikum tid og sted og lader sig rive med og får en uforglemmelig oplevelse.
Finn Nørbygaard optræder solo eller med pianist – eller selvfølgelig også sammen med Jette Torp.