Mette Sillesen

Mette Sillesen
Fremtidsforsker, foredragsholder og strategisk rådgiver med fokus på forbrugertrends, meningsdrevet forretning, spiritualitet i livsstil og ledelse, fremtidens arbejdsmarked og efterspurgte kompetencer, teknologi og sociale medier.
Har du brug for inspiration, viden og værktøjer til at takle fremtidens trends og udviklinger, så book Mette Sillesen til et foredrag, en workshop eller en fremtidssikring af din strategi.
Book et af foredragene med Mette Sillesen nedenfor, få en hybrid eller kom med din egen, unikke forespørgsel. Fremtiden er fuld af muligheder ?
Fremtiden er high tech – high touch, som betyder, at jo mere teknologisk verden bliver, jo mere menneske har du behov for at være.
Med udgangspunkt i megatrenden high tech – high touch byder dette foredrag på en rejse ud på fremtidens arbejdsmarked og stiller skarp på de trends og teknologiske udviklinger, som venter lige rundt om hjørnet. Hvad kommer automatiseringen egentlig til at betyde? Hvilke jobs byder fremtiden på? Hvordan kommer vi til at arbejde? Hvad bliver de efterspurgte kompetencer? Og hvad kan du gøre allerede i dag for skabe dit job i morgen? Læs artiklen Jobbet skaber ikke dig – Du skaber jobbet og få en forsmag.
Foredraget er særlig henvendt til HR-medarbejdere, a-kasser, fagforeninger, skoler og uddannelsesinstitutioner.
Fremtidens leder: Fra MBA til MBS
Fremtiden er altid i bevægelse, og ny teknologi kommer til og tvinger os til forandring, nyskabelse og genopfindelse. For dig som er leder betyder det, at du får brug for et systemisk mindset og en stærk MBS (Mind, Body & Soul)!
Dette foredrag giver dig det forkromede overblik over fremtidens teknologier, jobs, megaudfordringer, krav og kompetencer. Du får deuden en introduktion til de værktøjer, der vil klæder dig på til at lede ud fra formål, mening, tillid og intuition. Læs artiklen Fra MBA til MBS og få en forsmag.
Foredraget henvender sig til ledere på top- og mellemniveau, HR-medarbejdere og selvstændige.
Fremtidens forbruger: Mød Citizen One, Økokrigeren og 3 andre af fremtidens forbrugertyper
Fremtidens tro: Spirituel men ikke religiøs (SMIR)
Fremtiden er spirituel, men hvad vil egentlig sige, og hvad kommer det til at betyde?
Dette foredrag giver dig det store overblik over, hvordan spiritualitet kommer til at påvirke vores livsstil, eksistensforståelse, relationer og måden vi vil drive virksomhed, gøre politik og tænke (ud)dannelse på i fremtiden. Læs artiklen Der er magi i luften og få en forsmag.
Det er henvendt til dig, der ønsker at forstå den nye forbrugers sjæl og/eller de nye generationer på arbejdsmarkedet. Det kan også tilpasses dig, der arbejder med kirken og/eller religion og søger inspiration og nye idéer.
Fremtidens sex: Tæt på – Når teknologien kommer mellem mennesker
På dette foredrag slår Mette pjalterne sammen med seksualitetsekspert Lucy Vittrup for at skabe et overblik over den teknologiske seksualitet og påpege dens mulige konsekvenser for vores menneskelige relationer og kompetencer. Har du for eksempel tænkt over, hvad det vil betyde at arbejde sammen med en person, hvis tætteste relation er en tech device, en app eller en robot? Læs artiklen Fjernsex og robotter med sovekammerøjne og få en forsmag.
Foredraget er særlig henvendt til ledere og HR-medarbejdere.