Michael Carøe

 

Michael Carøe har de seneste år udviklet sig fra ´bare´ at være skuespiller og tv-vært til at blive entertainer i den gammeldags forstand af ordet – med band og det hele! Carøe har således indtil videre opsat hele tre shows på Bellevue Teatret, turneret landet tyndt, optrådt i diverse TV-programmer mm. med sit yderst velspillende big band. Man har her oplevet en mand i sit es, som det samlende kraftcentrum omkring sig, hvilket en række fremragende musikere og sangerinder har vist, at Danmark ikke behøver at have mindreværdskomplekser når det angår store, tjekkede, smukke og gennemførte opsætninger.

Michael Carøe tager også ud med sit one-man-show, der er  en blanding af gamle Sinatra og Dean Martin sange blandet med humoristiske indslag via monologer i bedste entertainer/stand-up stil.

  • Michael Carøe

Supercrooneren Michael Carøe markerede med sit nye album fra 2007 ’Lovers in the Moonlight’ en overgang fra ratpack-stilen til sit helt eget retrocool univers. Med stor kærlighed og respekt for originalerne, har han håndplukket en række danske evergreens, og med tilladelse fra alle komponister skrevet sine egne tekster og musikalske arrangementer med hjælp fra nogle af dansk musiks største navne.

Det var også i 2007 Michael Carøe havde showet i Glassalen ’Lovers in the Moonlight´. Til forskel fra tidligere shows fik Carøe denne gang følgeskab af to sangere. Nemlig Søs Fenger og Mark Linn

Solo


The Rat Pack med så strålende stjerner som Sammy Davis Jr., Dean Martin og Frank Sinatra ikke blandt os længere – og så alligevel. Deres sjæl og energi lever videre i Michael Carøe og det i en sådan grad, at selvom musikken kommer fra en CD, er sangen, magien og showet så afgjort LIVE. Publikum er velkomne til at komme med ønsker undervejs og er på den måde med til at forme dette helt forrygende show. Varighed 1 x 40 min.

MC om MC

Det handler jo ikke om, at jeg dukker op, synger i 40 minutter og så er jeg væk igen. Det handler om, at festen er et projekt, hvor gæsterne og jeg arbejder sammen om at få festen til at nå 100% af sit potentiale. Med andre ord – jeg garanterer, at når jeg har været der, har vi fået en mere intens fest sammenlignet med før vi begyndte.

 

Konferencier

 


 

Med Michael Carøe får du ikke bare en konferencier. Du får en koordinator, der skaber tryghed om arrangementet allerede fra det indledende møde. Han er med til at overveje alle aspekter af arrangementet, så det forløber bedst muligt og bringer dine gæster i netop den stemning, du har brug for.

 

Med Michael ved roret får du ganske enkelt en kapacitet, der med overblik og charme sikrer, at dine gæster husker dit arrangement som noget helt særligt. Varighed: Op til 3 timer.

 

MC om MC

Enhver fest har et tema, eller et formål. Når et firma holder fest, handler det som regel om at få et budskab eller firmaets værdier masseret ind. Når jeg er med i den indledende planlægning kan jeg hjælpe med at planlægge festen, så folk føler sig godt tilpas. Hvis jeg samtidig får mulighed for at spørge ind til firmaets værdier, ved jeg mere om, hvorfor noget skal ske – og det gør det lettere for mig at gribe indtryk fra salen og få det med i mit arbejde

Lounge 

 

I den stille aften, i den blå time, når musikken skal under huden i stedet for ned i benene – så stiller Michael Carøe op med 4-6 musikere, der ligesom han ved hvordan man forvandler festen til en stille natklub på The Strip i Las Vegas.

Michael Carøe tager et bredt udvalg med af de sange, der har gjort ham til Danmarks bedste crooner og serverer dem med intensitet og stor musikalitet. Varighed:

MC om MC

Alle mennesker har et ønske om at blive… mødt. Vi vil alle gerne have vores tilstedeværelse, vores liv, anerkendt af andre. Når jeg er i kontakt med gæsterne til et arrangement, er det jo netop dét jeg gør. Jeg møder dem. Og når vi først møder hinanden – jeg får input fra dem og de får noget fra mig – så opstår der det nærvær, jeg tror de fleste kender mig for.

 

On request


Hvorfor nøjes med en fest med jukeboks, når du kan få en oplevelse med Michael Carøe og hans On Request-band?

Med nøgleord som engagement, nerve og lydhørhed styrer Michael Carøe festen i mål – baseret på gæsternes egne ønsker. Fra old school rock til de seneste ørehængere er gæsterne sikret en oplevelse af de helt særlige. Varighed:

MC om MC

Hvorfor skal vi som band sammensætte musikken, når festen kan få tilført så meget mere energi af at folk selv vælger? Der sker simpelthen en eksplosion i stemningen, når folk opdager, at de kan forme festen. Det er i bund og grund derfor, jeg valgte at blive entertainer – der er så meget mere dialog med publikum på den måde.

 

Showband


Byen: Las Vegas. Stedet: ”The Sands”. På scenen: Et 14-mands orkester.

Foran dem: Michael Carøe. Sammen med orkesteret fører han publikum ned ad en sti af retfærdighed og swingende jazz i det rette tempo.

Med Showband får du det bedste fra det anmelderroste ”Dean Michael afskedsshow” på Bellevue. Korpiger, blæsere, rytmegruppe – de kan alle sammen være med, hvis du vil. Glæd dig til en aften i et forrygende højt tempo. Varighed: 1 x 90 min.

MC om MC

Det er fantastisk, så fleksible de er i showbandet. To ord og ti sekunder – mere skal der ikke til, før vi kan gribe en stemning og følge den. Det giver en frihed og et overskud, som gæsterne selvfølgelig kan mærke – og som vi selvfølgelig også bruger til at få startet en dialog med gæsterne, så vi kommer til at arbejde sammen om det projekt, der hedder en god aften.

 

Big band


Hvis du ønsker den kompromisløst klassiske oplevelse af brusende big band og old school elegance, er Michael Carøe manden. Sammen med et big band – typisk Tivolis Big Band – byder han op til dans med et bredt repertoire indenfor populære swingnumre.

Med Swingtime på Plænen i Tivoli i 2005 skabte Michael Carøe Danmarks mest unikke dansegulv – og han kan gøre det samme til dit arrangement.

MC om MC

Selvfølgelig giver det noget særligt at stå foran Tivolis Big Band. Det er stort, det er larmende, det er energi, det er… whoosh! Det giver et løft, som ikke kan andet end forplante sig fra scenen og ud i salen. Så det, vores big band-setup måske mangler i fleksibilitet i forhold til publikums ønsker, det får vi til gengæld i ren saft og kraft.

Admin / 14. november 2017 / Entertainer