Pernille Højmark


Pernille Højmark E-ntertainment.dk

Skuespiller, sanger, konferencier, forfatter og foredragsholder

“Modig er den, som er bange, men som alligevel træder ind i slagmarken for at sejre”.

At turde kaste sig ud i nye projekter og opgaver, selvom man ikke tør, kræver mod.

Og at turde stå ved sig selv, hvor besværligt det end måtte være, navnlig når medierne følger med på sidelinjen, kræver også mod.

Det gode budskab er, at mod ikke er en egenskab, vi er født med. Mod er noget der kan læres.

Og første skridt kunne fint være at høre Pernille Højmarks bud på, hvordan mod avler mod.

Pernilles foredrag er personligt, levende, fuldt af eksempler på, hvordan man kan leve sit liv på egne betingelser – og vriste sig fri af andres forventninger.

 

Varighed: 1-1½ time efter aftale.

 

PERNILLE HØJMARK – INFO-BOX:

Pernille Højmark, f. 1960, er uddannet skuespiller ved skuespillerskolen ved Århus Teater i 1980.

I 1988 sprang Pernille Højmark ud som sanger, da hun var med til at danne festorkesteret – “Sweethearts” – der har udgivet 8 cd’er og solgt 400.000 stk.

Siden fulgte en række roller i film og TV-produktioner. Blandt andet som Kirsten Lehfeldts sygeplejerskekollega og veninde i “Flamberede Hjerter” og som Jomfru Helmer i Anders Refns “Sort Høst”. En medvirken, der i 1993 gav hende en Bodil for bedste birolle.

Samme år fik Pernille Højmark tilføjet endnu en titel til CV’et, da hun udgav romanen “Sande løgne”.

Sit folkelige gennembrud fik Pernille i DR’s TV-serie, Taxa, hvor hun i samtlige 56 afsnit spillede den enlige mor, Lotte. Og mange husker hende også som Karen Jensen i “Krøniken”.

I 2009 drog Pernille på landevejen med sit solo-show “Solitudevej” – og hun er “Vild med Dans” på TV.

 

Kontakt os meget gerne for yderligere oplysninger og eventuel booking af hans foredrag.

Admin / 16. januar 2015 / Foredragsholder