Tjenerstaben

Tjenerstaben

TJENERSTABEN

Ved middagsarrangementer underholder TJENERSTABEN i ca. 60 minutter, bestående af ca. 40 minutters serveringsteater og ca. 20 minutter sceneshow. Dette sceneshow indeholder alt fra sketches, skønsang til magi og originale selskabslege.

Ved receptioner, produktlanceringer og lignende underholder staben ca. 60 minutter med diverse former for stående servicering og kommunikationsvejledning. Der opstår automatisk små underholdende oaser, når tjenerne spontant bryder ud i sang, magi eller den berømte balkonscene fra “Romeo og Juliet”.

Der stilles ikke mange krav til spillestedet. De medbringer således selv et sanganlæg med trådløse mikrofoner (opstilling ca. 7 min.). Dog skal der bruges et aflåst omklædningsrum med et spejl og et toilet i nærheden. Og så elsker de at få sodavand inden de går på.

TJENERSTABEN har eksisteret siden 1992, og er dermed Danmarks næst ældste serveringsteater. Alle medlemmer af den faste stab er professionelle skuespillere. Når staben udvides i tilfælde af ekstra store arrangementer, garanterer TJENERSTABEN at “suppleanterne” har minimum 6 års erfaring på de skrå brædder…

Admin / 23. januar 2015 / Entertainer, Showtjener