Ask Rostrup

Ask Rostrup

ASK ROSTRUP

Journalist Ask Rostrup, vært på TV-Avisen og “Langt fra Borger”, erfaren ordstyrer, moderator, facilitator og konferencier samt foredragsholder.

Ask Rostrup er en erfaren journalist med knivskarpe holdninger til politik og medier. På baggrund af sine evner, indsigt og erfaring analyserer han statussen af det politiske landskab, dets udfordringer og udvikling.

Ask kommer fra en skuespillerfamilie. Dette er tydeligt både at se og mærke, når han holder foredrag, hvor han fylder scenen ud.

Ask er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1991. Han har en lang karriere som journalist med adskillige titler inden for branchen som bl.a. politisk reporter, EU-korrespondent i Bruxelles, nyhedschef og politisk redaktør ved henholdsvis Ritzaus Bureau, Berlingske Tidende, MetroXpress og senest ved Danmarks Radio.

Siden 2007 har Ask været ansigt udadtil for Danmarks Radio som bl.a. daglig analytiker på Christiansborg og vært ved danske og udenlandske valg – og nu vært på TV-Avisen

Foredrag: Når kameraet er slukket.

Politik er et magtspil. Hvis du ikke har magt, har du ingen indflydelse, og kan ikke opnå dine politiske mål. På Christiansborg er magten et middel til at opnå sine mål – en nødvendighed – hvis man vel og mærke ønsker at gøre en forskel. Denne magt er både gældende for politikere såvel som journalister, rådgivere m.m.
I foredraget “Når kameraet er slukket” hører du om den aktuelle politiske situation, det politiske magtspil samt det politiske sam- og modspil, der kører mellem politikerne og medierne.

Ordstyrer/konferencier

Der er også mulighed for at engagere Ask Rostrup som skarp og kyndig ordstyrer, moderator, facilitator og konferencier.

Kontakt os meget gerne for yderligere oplysninger og eventuel booking.