Dorte Rømer

DORTE RØMER

 Dorte Rømer

Dorte Rømer -Skuespiller, Stand-Up Komiker & Foredragsholder

OM DORTE RØMER

 

DORTE RØMER var den første kvinde i Danmark, der gav sig i kast med stand-up comedy. Hun bl.a. var hun den første dansker, der optrådte på den legendariske Comedy Store i LondonSiden 1989 har hun optrådt på alle danske klubber og turneret med sit stand-up show. Dortes show er kende-tegnet ved den rå humor med et stærkt blink i øjet. Ingen kan vide sig sikker, når en 30-årig furie indtager scenen. Med selvironi og kvindeligt overblik giver hun en kraftig modvægt til stand-up´ens mandehørm.

 

DORTE RØMER er uddannet skuespiller. Skuespilkarrieren inkluderer blandt andet medvirken i TV’s “Rejseholdet”, “Skjulte Spor” og “Hvide Løgne” samt hovedrollen i spillefilmen “No Man’s Land” og mindre roller i “Breaking The Waves” og “Trækfugle”.

DORTE RØMER lægger også stemmer til reklamer og tegnefilm, bl.a. “101 Dalmatinere” på DR-TV. Hun kombinerer gerne et specielt show skræddersyet til den enkelte virksomhed eller private sammenkomster, hvor der skal laves materiale om produkter eller personer. Firmaer som Velux, Venstres folketings-gruppe, Magasin du Nord, Bilpartner, Rockwool, Orloff Lauridsen Holding, Rederiet C. Rousing, Odense Marcipan, Louis Poulsen samt mange flere har ladet Dorte muntre sig med den grundige research, der skal til for et vellykket specielt skrevet show. På diskoteker og cafeer er det ikke usædvanligt, at publikum må deltage aktivt i Dorte Rømer´s show uden at staklerne bliver gjort til grin. Man ved kort sagt aldrig, hvad kvinden finder på, når man giver hende en scene, en spot og en mikrofon.

 

FOREDRAG MED DORTE RØMER

 

 Kroppen, Stemmen og Sproget  

Hvordan bruger vi vores krop ? og hvad har vi glemt ? Hvordan er vores kropssprog blevet skabt, og hvordan udsender vi og modtager vi de non-verbale signaler. Det talte og uudtalte sprogs funktion bliver gennemgået i vilkårlig rækkefølge. Arketyper og eksempler fra vores hverdag vises af Dorte Rømer. Frivillige deltagere bliver anvendt som illustration ! Stemmens funktion og anvendelse demonstreres, og problemer med “tudser” i halsen, “knuder” på stemmebåndene, og “grøde” i stemmen løses her, med de metoder Dorte selv har opfundet og via sin klassiske stemmetræning. Et levende og morsomt foredrag, hvor der skal arbejdes lidt på stedet af tilhørerne.

Kroppen, Stemmen og Sproget

tilpasses den enkelte gruppe.

 

Varighed: 1 ½ time. Fra skoleklasser til virksomheder.

 

Fra Cirkus til Shakespeare og Stand-Up

 En underholdende rejse gennem de utallige jobs og uddannelser Dorte Rømer har involveret sig i. Fra mesterlæren som fotohandler til cirkuslivet som artist, turneerne med comedy og teater. Tre år i Skotland, en uddannelse som fægtetræner og underviser i Københavns Fængsler. “En ballademagers foreløbige erindringer”, og et foredrag om at turde leve sine drømme ud.

 

Varighed: 1 time. Primært til skoler og uddannelsessteder.

 

 

STAND-UP COMEDY

Hvad er stand-up comedy, og hvordan blev stilen opfundet? De forskellige fagudtryk, genrer og kendte “standuppere”. Et kig bag et show og de mange timers skriverier og ideer, der skaber 30 minutters materiale. Dorte Rømer vil udvikle materiale på stedet udfra deltagernes idéer for at demonstrere processen.

Kontakt os meget gerne for yderligere oplysninger og eventuel booking.

Varighed: 1 time. Foredraget kan sammensættes med kursus og show.

Admin / 24. januar 2018 / Stand-Up