Troels Bech

 Troels Bech

Troels Bech – sportskommentator, foredragsholder og tidligere sportsdirektør i Brøndby – og nu som globetrotter der rejser hele verden rundt med sin store familie.

Troels Bech fortæller, sammen med sin kone Nille, om sin rejse jorden rundt med hele den store børneflok. Han var i sin tid som aktiv spiller kendt som en utrolig skarp hjørnesparksskytte. Han var endvidere kendt som en finurlig spiller, der ofte lagde op til mål – og så selv scorede.

En alvorlig skade gjorde dog den kloge og kompromisløse Troels Bech til fodbold-invalid – og det blev starten på den unge spillers trænerkarriere.

Han valgte her i 2019 at sige sit gode job op, sælge sit hus – og herefter bruge tiden på at rejse med sin familie. Sammen med sin kone, Nille skriver de rejseberetninger hjem til Jysk-Fynske Medier.

Troels Bech har også et andet foredrag hvor han fortæller om vigtigheden af at få et uhomogent hold til at samarbejde som et team, hvor hver enkelts stærke sider får mulighed for at udfolde sig – men stadig under hensyntagen til kollegerne.

Troels er en humørfyldt foredragsholder, der med sit rige vokabularium drager helt forståelige paralleller fra rejsens og sportens verden over til det “virkelige liv”.

Alle får en større selvforståelse – og en større forståelse for de andre på holdet, hvad enten det er på rejsen eller i sportens verden. Og hvorfor det er så godt, at vi er forskellige.

Varighed: 1 ½  time

 

TROELS BECH – INFO-BOX:

Troels Bech, f. den 29. juli 1966, startede som fodboldspiller i 1987 – først i Svendborg, dernæst hos Sp Vgg Greuther Fürth og siden i Silkeborg IF.

Herefter fulgte en række jobs som træner:

1994-1996   Viborg FF

1997-1997   Hjortshøj-Egå

1998-1999   AC Horsens

1999-2000   Ikast FS

2000-2002   OB

2002-2003   FC Midtjylland

2004-2005   OB

2005-2008   Esbjerg fB

2008-2011   Silkeborg

2011-2014   OB

2015- 2019  Sportsdirektør i Brøndby

2019-2020  Globetrotter med hele familien

Kontakt os meget gerne for yderligere oplysninger og eventuel booking.

Admin / 12. august 2019 / Foredragsholder, Nyhedsindslag